Inspiration

Interlocking hækling

Tro det eller ej; det er det danske ord for denne teknik! 
Som kort fortalt er to stykker filet-hækling flettet ind i hinanden. Nå, det gav måske ikke så meget mening… 
Så lad mig prøve igen; hvis du kender filet-hækling (som er et smart(?!) ord for et mønster bestående af stangmasker og luftmasker i et givent design), og forestiller dig, at du hækler to af dem samtidig. Hullerne bruges til at “flette” dem sammen med. Okay, måske skal man se det for at forstå det…

Det ikke lykkedes mig at finde et interlocking hækle-mønster på dansk – det lader ikke til at være noget danske designere kan eller vil beskæftige sig med – indtil videre i hvert fald.
Jeg har selv p.t. hæklet ét tæppe med denne teknik designet af amerikanske Lissa Conley, der gør MEGET i både hækle og strikke versioner af interlocking. Hun har ikke egen hjemmeside, men sælger sine mønstre på bl.a. Ravelry og har mindst én gruppe på facebook.  Og det vil derfor være disse to steder jeg linker til.


NYTTIGE LINKS:

Lissa Conley på Ravelry (US) • Lissa Conley på facebook (US)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *